Om Jesper

IMG_7712-1

 

Mit navn er Jesper Kock, og jeg er en rigtig sønderborgdreng. Jeg er vokset op i den skønne alsiske natur, et utømmeligt spisekammer og en utrolig inspirationskilde, som har været et stærkt fundament for mange lokale og for udenlands sønderjyder.

 

 

Udfordringer

Jeg har arbejdet som tjener på mange forskellige restautanter og hoteller. Jeg har serveret sat ål på Brunsnæs Kro, haft ansvar for middagsselskaber op til 150 mennesker i England og strøget dugene på Fakkelgaarden. Oplevelserne har været mange og lærerige. Senere er jeg blevet udlært kok ved Christian Bind på Restaurant Bind i Kollund. Som udlært kok har jeg arbejdet på Altermeierhof i Glücksborg i Tyskland i deres gourmet restaurant “Das Meierrei”, som har to stjerner i Michelin guiden. Herefter jeg har arbejdet for Skærtoftmølle, hvor jeg hjalp på bagekurserne og lavede mad til kursister og ansatte.

Sotrup  dessert balticbind

Nu skal jeg lave mad for dig
Mit udgangspunkt er hvordan mennesket oplever livet igennem dets fem sanser. Alle er vigtige for den perfekte oplevelse. Smagen, synet, hørelsen, duften, og følelsen. Vi husker alle duften fra mors mad, konsistensen af den perfekte lille spæde grøntsag, hvordan synet af bagerens lækre kager kan få mundvandet til at løbe, larmen fra et travlt køkken og ikke at glemme smagen af yndlingsretten. Af alle sanserne er smagen naturligvis den vigtigste, men den er samtidig utrolig kompleks i sit væsen. Vi kan smage surt, salt, bittert, sødt og umami. Og det er balancen imellem disse der skaber harmonien og den perfekte smagsoplevelse.
Kvalitetsråvarer er også en forudsætning for en god smag. Man kan rigtig fornemme fødevarerproducenternes lidenskab ved det kærlighedsaftryk det giver igennem smagen i den færdige ret.

image006                       image002